6 portioner
200 g fuldkorns grødris
300 ml vand
350 ml sojamælk / sojadrik
100 g mandler
2 spsk sukker
1 vaniljestang
4 dl sojacreme eller sojafløde
½ l kirsebærsauce
- Kom sukker i en lille skål. Flæk vaniljestang på langs, og skrab frøene ud med en ske. Mas frøene i sukkeret med skeen, indtil de er jævnt fordelt i sukkeret.
- Skyl risene godt. Kom dem i en gryde. Tilsæt vaniljestangen. Hæld ca. 300 ml vand i. Lad det koge op. Skru ned til svag varme. Lad det simre under låg i ca. 20 minutter. Tag vaniljestangen op og kasser den. Rør vaniljesukkeret godt i.
- Tilsæt sojamælk. Skru varmen op. Lad det koge op igen under hyppig omrøring. Lad det simre yderligere ved svag varme under låg i ca. 20 minutter. Lad grøden køle af. Stil den derefter i køleskabet. Fortynd eventuel risengrøden med mere sojamælk, hvis den bliver for tyk.
- Bring ca. 8 dl vand i kog i en gryde. Hæld mandlerne i kogende vand. Lad dem ligge i blød i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra. Kom koldt vand i. Si vandet fra. Smut og hak mandlerne i små stykker.
- Bland sojafløde og de hakkede mandler i risengrøden før servering. Server retten med kirsebærsauce.
Tips & tricks: Du kan sagtens koge ris i 650 ml sojamælk i stedet for 300 ml vand + 350 ml sojamælk. Men du skal ikke forlade komfuret, men lade grøden simre under hyppig omrøring til risene er møre.
Calcium uden mælk er en ny kogebog for alle. Bogen viser, hvordan vi kan tilrettelægge en sund og lækker plantebaseret kost, der indeholder nok calcium fra planter.
Opskrifterne i bogen er nemme at lave.
Bogen er hardcover med farverbilleder trykt på 170 gram papir. 128 sider. Bogen kan købes hos alle boghandlere og på helseonline.dk fra august 2019.